Her er det svimlende milliardbeløb, EU-landene kan komme til at afsætte til forsvaret. Det kommer på det værst tænkelige tidspunkt

Europas lande er under stort pres for at øge forsvarsbudgetterne, efter at Donald Trump igen er blevet USAs præsident. Med hans velkendte skepsis over for NATO og krav om, at europæerne selv skal betale mere for deres sikkerhed, er debatten om øgede investeringer i forsvar rykket til tops på den politiske dagsorden. Ifølge nye beregninger fra Danske Bank kan beløbet blive så svimlende stort, at det vil være svært for Europa at øge forsvarsudgifterne så massivt uden at optage fælles gæld i EU. Og det vil også ramme Danmark hårdt. Det siger to eksperter. »Det er et kæmpe beløb, som EU-landene samlet set skal afsætte til forsvaret. Europa er i forvejen meget presset, og så kommer det her oveni. Det bliver meget svært at finde de her penge i lande med svage offentlige finanser,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. I dag bruger EU-landene meget forskellige beløb på deres forsvar. Otte af 32 NATO-lande bruger under de to procent af BNP på forsvarsudgifter, som i øjeblikket er NATOs målsætning. Efter Donald Trumps præsidentindsættelse har NATOs generalsekretær, Mark Rutte, sagt, at hvis landene skal nå de militære mål, vil det kræve, at landene øger forsvarsudgifterne til 3,7 procent af BNP over de kommende år. I kun ét land svarer forsvarsudgifterne i dag til over fire procent af landets BNP – i Polen. Beregninger, som Danske Bank har foretaget for Berlingske, sætter tingene yderligere i perspektiv: Hvis alle 27 EU-lande hver især skal bruge, hvad der svarer til 3,7 procent af BNP på forsvar, skal de samlet set øge deres forsvarsudgifter med 300 milliarder euro om året. Det svarer til 2.400 milliarder danske kroner. Det er naturligt nok forskelligt, hvor meget de enkelte lande hver især skal afsætte af ekstra midler til forsvaret. Det afhænger af landets størrelse, og hvor meget de er efter målsætningerne for forsvarsudgifterne. I Danmark vil der ligeledes være tale om en væsentlig stigning, da vi i dag investerer 2,37 procent af BNP i forsvar. Udfordringen bliver endnu større Onsdag og torsdag i denne uge er der forsvarsministermøde i NATOs hovedkvarter. Her er emnet om fremtidige forsvarsudgifter på dagsordenen. Forventningen er, at NATO-landene vil tage hul på en diskussion om at øge NATO-målet til en højere procentsats og vedtage et nyt mål, når der er topmøde i Haag til sommer. Både Rune Thyge Johansen, analytiker i Danske Bank, og økonom Helge J. Pedersen påpeger, at for EU-landene kommer den mulige store ekstraudgift på noget nær det værst tænkelige tidspunkt. De europæiske lande er presset hårdt på konkurrenceevnen over for både USA og Kina, og det kræver ligeledes penge og investeringer at rette op på ubalancen. Hertil kommer, at stort set alle europæiske lande i lighed med Danmark også har demografien mod sig i de kommende årtier med flere ældre i forhold til antallet af unge. Men i modsætning til Danmark har ingen af de andre EU-lande sat gang i reformer for at hæve pensionsalderen. Det gør, at de øvrige europæiske lande får et endnu større pres på de offentlige udgifter på grund af den aldersmæssige skævhed i befolkningen. Hvis en ordentlig bunke forsvarsudgifter kommer oveni, vil mange europæiske lande få endnu sværere ved at overholde EUs regler. Reglerne siger, at underskuddet på de offentlige finanser højst må udgøre tre procent af BNP, mens den offentlige gæld højst må være på 60 procent af BNP. På nuværende tidspunkt er det kun Danmark og få andre europæiske lande, der holder sig inden for grænserne. Store lande som Frankrig og Italien gør ikke. I Frankrig har man forsøgt at hæve pensionsalderen til 64 år, men det gik ikke og gav anledning til stor ballade. »De andre EU-lande har større udfordringer med at få finansieret forsvarsudgifterne, end vi har. Herhjemme har man indekseret pensionsalderen med levealderen. Det har gjort, at man ikke har så stort et pres på den offentlige økonomi. Det har man på ingen måde gjort i de andre europæiske lande,« siger Rune Thyge Johansen. Helge J. Pedersen fremhæver, hvilken model han tror, at EU-landene kommer til at bruge. »Europæerne har demografien og en højere rente imod sig. Jeg tror ikke, at man kan komme uden om fælles EU-gæld, når de beløb, der skal afsættes, er så store. Man kan forestille sig nogle fonde, hvor EU kommer til at udstede obligationer. Forsvarsudgifterne har fået absolut topprioritet,« siger Helge J. Pedersen. Han fremhæver, at hvis et land har en stor gæld svarende til 100 procent af landets BNP, så vil en rente på tre procent svare til, at dét land skal bruge tre procent af BNP alene på at betale renter på lånet. I eksempelvis Frankrig og Spanien svarer den offentlige gæld til 105 og 109 procent af BNP. I Danmark er den 34 procent. Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere været stor modstander af at optage fælles gæld i EU. I 2019 kaldte hun det »fuldstændig gak«. Men i december sidste år kom der en ny melding fra statsministeren: Fælles lån er en mulighed for at ruste Europa til fremtiden i forhold til forsvar og konkurrenceevne, lød det fra Mette Frederiksen, der tilføjede: »Jeg kan ikke se, hvordan vi skal finansiere det hele med velkendte midler,« sagde hun. Tyskerne siger nej Det store spørgsmål for EU-landene er, i hvilket omfang det overhovedet kan lade sig gøre at finansiere øgede forsvarsudgifter med fælles løsninger. Der er den begrænsning, at EU i henhold til traktaten ikke må bruge sit budget på at investere direkte i våben og militært udstyr. I den forgangne uge var der topmøde i Bruxelles, og her var fælles indkøb af forsvarsmateriel det store samtaleemne. Men finansieringen er et åbent spørgsmål. I den forbindelse sagde den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, at der ikke er udsigt til, at EUs lande optager fælles gæld. Analytiker i Danske Bank Rune Thyge Johansen peger på den baggrund på, at der i et vist omfang er en anden mulighed end fælles gæld. »De nye gældsregler i EU giver en specialbehandling af offentlige investeringer i EU-prioriteter såsom grøn omstilling, digitalisering og forsvar. Lande med et for stort offentligt budgetunderskud får længere tid til at reducere det, hvis underskuddet skyldes offentlige investeringer i disse områder,« siger Rune Thyge Johansen. Han mener, at man kunne forestille sig en yderligere specialbehandling af forsvarsudgifter, når Europa-Kommissionen i fremtiden vurderer de offentlige finanser i medlemslandene. »Det kan give plads til øgede forsvarsudgifter i de enkelte lande, der allerede har store underskud, uden fælles gæld,« siger Rune Thyge Johansen. Helge J. Pedersen påpeger, at en fælles finansieringsmodel skal designes, så den ikke ender med at fastholde ubalancer i de enkelte lande – for eksempel ved at Frankrig undlader at hæve pensionsalderen, eller at Italien undgår at skabe nødvendige reformer på arbejdsmarkedet. For hvis der indføres fælles finansiering gennem gældsoptagelse, kan det mindske incitamentet for nogle lande til at gennemføre de nødvendige økonomiske reformer. https://www.berlingske.dk/oekonomi/her-er-det-svimlende-milliardbeloeb-eu-landene-kan-komme-til-at-afsaette